ANNONCE
Et værksted kan sagtens være velorganiseret om morgenen og ligne et mindre kaos sidst på eftermiddagen. En leverance stålrør bliver lagt langs væggen, nogle træprofiler får en midlertidig plads på gulvet, og resterne fra dagens opgaver ender i et hjørne, hvor de egentlig skulle have været sorteret.
Problemet er sjældent, at medarbejderne ikke vil holde orden. Det er snarere, at lange materialer er besværlige at opbevare, hvis indretningen ikke er skabt til dem.
For mindre håndværks- og produktionsvirksomheder kan lagerindretning til lange materialer derfor have stor betydning for arbejdsdagen. Når træ, rør, profiler og pladematerialer har faste placeringer, bliver det lettere at finde det rigtige emne, holde styr på beholdningen og undgå, at brugbare materialer bliver beskadiget.
Det kræver ikke nødvendigvis et stort lager eller en omfattende ombygning. Ofte begynder forbedringen med at undersøge, hvilke materialer der fylder mest, hvordan de bliver brugt, og hvorfor de ender på tilfældige pladser.
Skab overblik over materialerne, før du ændrer indretningen
Det er fristende at begynde med at købe nye reoler, når værkstedet mangler plads. Men uden et overblik over materialerne risikerer man at investere i en løsning, der ikke passer til hverdagen.
En tømrervirksomhed, der opbevarer lette lister og træprofiler, har eksempelvis andre behov end et smedeværksted med tunge stålbjælker. Materialernes længde, vægt og anvendelse bør derfor være udgangspunktet.
Sortér efter type, længde og anvendelse
Begynd med at gennemgå de materialer, der allerede findes på lageret. Det kan være en overraskelse, hvor mange forskellige dimensioner der har samlet sig over tid.
En praktisk opdeling kan tage udgangspunkt i:
- Materialetype: Træ, stål, aluminium, plast eller andre materialer.
- Længde: Korte, mellemlange og lange emner.
- Dimension: Eksempelvis diameter, bredde eller profiltype.
- Vægt: Lette emner, der kan håndteres manuelt, og tungere materialer, som kræver løfteudstyr.
- Omsætningshastighed: Materialer, der bruges dagligt, og varer, der kun findes frem lejlighedsvis.
- Tilstand: Nye materialer, brugbare reststykker og emner, der skal kasseres.
Når materialerne er grupperet, bliver det lettere at vurdere, hvor meget plads de faktisk kræver.
Det giver også mulighed for at opdage beholdninger, der måske ikke længere er relevante for virksomhedens opgaver.
Giv de mest brugte materialer de bedste pladser
På et travlt værksted er det ikke ligegyldigt, hvor materialerne ligger. Hvis medarbejderne flere gange om dagen skal hente bestemte profiler, bør de være lette at komme til.
Det kan være hensigtsmæssigt at placere de mest brugte materialer tæt på de arbejdsstationer, hvor de skal anvendes. Sjældnere anvendte varer kan i nogle tilfælde opbevares længere væk.
Det er dog vigtigt at tage hensyn til vægt og håndtering. Tunge emner skal placeres, så de kan flyttes forsvarligt, og ingen bør være nødt til at udføre risikable løft for at spare nogle få skridt.
En god placering handler derfor om både effektivitet og sikkerhed.
Undgå at restmaterialer bliver et lager i lageret
Mange værksteder gemmer reststykker, fordi de kan være nyttige til mindre opgaver. Det giver god mening, men kun hvis medarbejderne kan finde dem igen.
Uden en fast sortering kan restlageret hurtigt blive et sted, hvor materialer bliver lagt uden registrering.
En løsning kan være at inddele restmaterialer efter type og længde samt aftale, hvilke mindstemål der gør et stykke værd at gemme.
Det kan eksempelvis være relevant at opbevare korte metalprofiler særskilt fra hele længder, så medarbejderne ikke skal flytte store emner for at finde et mindre stykke.
En enkel mærkning kan gøre det lettere at bruge resterne, før der bestilles nye materialer.
Vælg opbevaring, der passer til lange og uhåndterlige emner
Når lagerets indhold er kortlagt, bliver det lettere at vælge den rigtige opbevaringsform.
Almindelige hyldereoler kan være velegnede til kasser og mindre varer, men lange emner stiller andre krav. De skal understøttes korrekt og kunne tages ud uden unødvendig håndtering af de omkringliggende materialer.
Derfor fungerer traditionelle reoler ikke altid
Lange materialer kan være vanskelige at få ind i reoler med lukkede gavle og korte hyldefag. Hvis emnerne stikker langt ud eller må placeres på skrå, kan det skabe både pladsproblemer og risiko for beskadigelse.
Nogle virksomheder forsøger derfor at opbevare materialerne stående langs en væg. Det kan virke enkelt, men kræver en sikker løsning, som forhindrer emnerne i at vælte eller glide.
Andre lægger materialerne direkte på gulvet. Her kan det være vanskeligt at komme til de nederste emner, og opbevaringen kan komme i konflikt med nødvendige gang- og transportarealer.
Det er derfor værd at undersøge reolsystemer, som er udviklet til aflange produkter.
Grenreoler giver adgang fra siden
En grenreol er opbygget med lodrette søjler og vandrette bærearme, hvor lange materialer kan placeres på forskellige niveauer.
Konstruktionen gør det muligt at opbevare eksempelvis træ, rør og metalprofiler, uden at traditionelle reolgavle begrænser adgangen på samme måde.
Grenreoler findes i forskellige udformninger, blandt andet som enkeltsidede og dobbeltsidede systemer. En enkeltsidet løsning kan være relevant langs en væg, mens en dobbeltsidet reol kan bruges, hvor der er adgang fra begge sider.
Valget afhænger af lokalets størrelse, materialernes egenskaber og den måde, medarbejderne håndterer dem på.
Bæreevne og understøtning skal passe til materialerne
Det er vigtigt ikke at vælge reoler alene ud fra deres udseende eller mål.
En reol til lette trælister kan have helt andre belastningskrav end en løsning til tunge stålprofiler. Både bærearmene, søjlerne og den samlede konstruktion skal være dimensioneret til den forventede belastning.
Der skal også tages højde for, hvordan lange emner understøttes, så de ikke bøjer eller ligger ustabilt.
Før en reol tages i brug, bør virksomheden kende de dokumenterede belastningsgrænser og følge producentens anvisninger om montage, forankring og anvendelse.
Hvis materialerne senere ændrer sig væsentligt i vægt eller dimension, kan det være nødvendigt at få løsningen vurderet på ny.
Gør orden til en fast del af værkstedets arbejdsgange
Selv den mest gennemtænkte lagerindretning mister sin værdi, hvis materialerne ikke bliver lagt tilbage på deres pladser.
Derfor skal opbevaringssystemet være enkelt at bruge i praksis. Medarbejderne skal kunne se, hvor materialerne hører til, og det skal være nemt at registrere, når noget bliver taget fra lageret.
Brug tydelig mærkning frem for hukommelse
På mindre værksteder er det ikke usædvanligt, at én erfaren medarbejder ved, hvor alting ligger. Problemet opstår, når vedkommende holder fri, eller når nye medarbejdere skal finde materialerne.
Tydelig mærkning gør lageret mindre afhængigt af enkeltpersoners hukommelse.
Det kan være så enkelt som skilte med materialetype, dimension og længde. Hvis virksomheden allerede bruger et digitalt lagersystem, kan placeringerne med fordel kobles til dette.
Mærkningen bør være let at aflæse og opdateres, når lagerindretningen ændres.
Undersøg mulighederne hos en specialiseret leverandør
Når virksomheden har styr på materialernes længde, vægt og ønskede placering, kan det være relevant at undersøge konkrete reolsystemer.
MAS-HØVIK har en side om grenreoler, hvor virksomheder kan begynde at orientere sig om denne type lagerinventar. For et værksted, der overvejer en grenreol, er det vigtigt at få afklaret både belastningsbehov, dimensioner og krav til den daglige håndtering, før en løsning vælges.
Det kan også være en fordel at undersøge, om reolen skal placeres langs en væg eller frit i lokalet, og hvor meget plads der er behov for omkring den.
Hvis der bruges truck eller andet transportudstyr, skal gangbredder og adgangsforhold indgå i planlægningen. En reol, der passer fysisk ind i lokalet, er ikke nødvendigvis praktisk at bruge.
Indfør en enkel rutine for reststykker og oprydning
Det er sjældent nødvendigt med komplicerede regler for at holde orden. En kort, fast rutine kan være mere effektiv end en omfattende procedure, som ingen har tid til at følge.
Virksomheden kan eksempelvis aftale, at nye materialer placeres på deres faste lagerplads ved modtagelsen, og at reststykker sorteres, når en opgave afsluttes.
Det kan også være nyttigt at afsætte tid til en regelmæssig gennemgang af materialer, der ikke længere bliver brugt.
På den måde undgår man, at gamle beholdninger langsomt overtager pladsen fra de varer, virksomheden faktisk har behov for.
Sikker håndtering er en del af god lagerorden
Lange materialer kan være vanskelige at flytte, især hvis de er tunge eller skal transporteres gennem smalle passager.
Derfor bør lagerindretningen tage højde for, om materialerne kan håndteres manuelt, eller om der er behov for løfteudstyr.
Det er vigtigt at sikre, at reolerne er korrekt monteret, at belastningsgrænserne overholdes, og at emnerne ligger stabilt.
Medarbejderne skal også vide, hvordan de håndterer skader på reoler eller situationer, hvor materialer er placeret uhensigtsmæssigt.
Orden og sikkerhed hænger tæt sammen, fordi frie gangarealer og faste opbevaringspladser gør det lettere at arbejde uden unødvendige forhindringer.
Mål forbedringen på tid og materialeforbrug
En ny lagerindretning bør ikke kun vurderes på, om værkstedet ser pænere ud.
Det kan være nyttigt at undersøge, om medarbejderne bruger mindre tid på at finde materialer, og om der bliver bedre overblik over beholdningen.
Virksomheden kan eksempelvis sammenligne, hvor ofte der bliver bestilt materialer, som allerede findes på lageret, eller hvor mange brugbare reststykker der bliver anvendt.
Det behøver ikke være en omfattende analyse. Nogle få konkrete observationer kan vise, om de nye rutiner fungerer.
Hvis bestemte materialer stadig ender på gulvet, kan det være et tegn på, at deres placering ikke er praktisk nok, eller at der mangler kapacitet.
Lad indretningen udvikle sig med virksomheden
Et værksteds behov ændrer sig over tid. Nye opgavetyper kan betyde andre materialer, flere dimensioner eller større mængder.
Derfor er det en fordel at tænke på fremtidige ændringer, når lageret indrettes.
Det kan eksempelvis være relevant at undersøge, om opbevaringssystemet kan udvides, eller om bestemte områder kan bruges til nye materialetyper.
Ændringer i reolernes opbygning eller belastning skal dog altid ske inden for producentens dokumenterede rammer og efter de nødvendige faglige vurderinger.
Når materialerne har faste pladser, og opbevaringen passer til den måde, værkstedet arbejder på, bliver det lettere at bevare overblikket, også når ordrebogen er fuld. Det giver medarbejderne mere tid til selve håndværket og mindre tid brugt på at flytte rundt på materialer, som burde have haft deres egen plads fra begyndelsen.
